Glas til brusekabine i flere udtryk
Alt vores glas til badeværelser fremstilles i 8 mm hærdet sikkerhedsglas. Du kan vælge klart glas, hvis du ønsker en åben løsning, hvor badeværelset fortsat virker rummeligt. Ønsker du mere afskærmning, kan glasset leveres i en frostet eller mat udgave.
Vi tilbyder også specialtonet og mønstret glas. Det giver mulighed for at tilpasse brusenichen til fliser, armaturer og resten af indretningen. Profilerne fås blandt andet i sort, hvid, messing, krom, børstet stål og kobber.
Vil du undgå synlige profiler omkring glasset, kan vi i nogle tilfælde fuge eller lime glaspartierne op. Fugen kan vælges, så den passer til de eksisterende fuger og fliser. Mulighederne afhænger af brusenichens konstruktion, og vi vurderer derfor monteringen i forbindelse med opmålingen.
Du kan også få en New Yorker-glasvæg eller glasdør med sorte sprosser. På løsninger til bruseområdet placeres sprosserne udvendigt, så glasset fortsat har en glat side ind mod vandet og er nemmere at rengøre.