Montering af termorude og energirude

Er der kommet dug mellem glassene, eller isolerer dine nuværende vinduer ikke længere tilstrækkeligt?

Hos VP Glas udfører vi montering og udskiftning af termoruder for private og virksomheder i Køge, Greve og København. Vi undersøger, om det er nok at skifte selve ruden, eller om et komplet energivindue vil være den rigtige løsning.

Hvis vinduets ramme og karm stadig er i god stand, kan det ofte betale sig at bevare vinduet og montere en ny energirude. Du undgår dermed at udskifte dele, der stadig fungerer, og får samtidig en rude med bedre isoleringsevne end ældre termoglas.

Hvad er fordelene ved at vælge en energirude?

En energirude kan være en rigtig god løsning, hvis dine nuværende vinduer lukker tæt og ikke er ramt af hverken råd eller svamp, og du samtidig ønsker at få et bedre indeklima og en lavere varmeregning. 

Vidste du for eksempel, at en energirude med to lag glas næsten isolerer tre gange bedre end en termorude? Så har du gamle termoruder uden energibelægning i dit hus, vil det være en stor energiforbedring at skifte til energiruder. Vi hjælper selvfølgelig med råd og vejledning af dette.

Hvad er forskellen på termoruder og energiruder?

En termorude består af to eller flere lag glas med et lukket mellemrum. En energirude er en moderne type termorude, hvor et eller flere af glassene har en usynlig energibelægning. Mellemrummet mellem glassene er typisk fyldt med argon, som bidrager til rudens isoleringsevne.

En ny energirude kan blandt andet give:

  • Bedre isolering end ældre termoruder uden energibelægning
  • Mindre kuldenedfald omkring vinduet
  • Bedre udnyttelse af den eksisterende ramme og karm
  • Mulighed for at reducere boligens varmeforbrug
  • Et mere behageligt indeklima tæt ved vinduerne

Vi leverer både 2-lags og 3-lags løsninger. Det rigtige valg afhænger blandt andet af vinduets konstruktion, pladsen i rammen og den ønskede isolering. Vi måler derfor op og rådgiver om, hvilken termorude der passer til det eksisterende vindue.

Alle vores termoruder og energiruder er danskproducerede, og der ydes fem års garanti på ruderne.

Termorude på mål med professionel montering

Ved udskiftning måler vi den eksisterende rude og kontrollerer, hvilken tykkelse og opbygning vinduet kan rumme. Den nye termorude fremstilles på mål, så den passer til den eksisterende ramme.

Når ruden er klar, tager vi den gamle rude ud og monterer den nye. Vi sørger også for bortkørsel af det gamle glas og øvrigt affald fra opgaven. Alle vores termoruder og energiruder er danskproducerede, og der ydes fem års garanti på ruderne.

Anmeldelser fra Anmeld Håndværker​

Vi samler på tilfredse kunder

Glas døre i Walk in, brusekabiner, New Yorkervæg

Vi har haft fornøjelsen af VPGlas i 3 omgange, først med vores 2 bruse kabiner, derefter 2 lyd døre i glas i vores walk in! Sidst fik vi monteret en stor New Yorker væg i køkken alrum! Vi har kun rosende ord og positive oplevelser med VPGlas!

Yderst profesionelle, holder tidsplanen, kører ikke før arbejdet er afleveret i bedste kvalitet og stand. Vi er super tilfredse med alt hvad vi har fået lavet! - Vil altid anbefale og stå inde for VPGlas!

Michael Berg Meland

Monteret lydglas i støjrum

Jeg kontaktede VP glas og de kom til aftalt tid, de fik målt op til de laminatglas der skulle bruges. De vendte tilbage med en god pris og vi aftalte en tid til montage.

De kom til aftalt tid og fik monteret glassene og ryddede pænt op efter sig.

The Whole Company Food A/S

Opsat brusevæg

Vi skulle aflevere et badeværelse for en hovedentreprenør som skulle bruge en brusevæg, da de var blevet brændt af af den forrige glarmester. Inden for 24 timer havde Micheal skaffet en ny og opsat brusevinge.

Hovedentreprenøren var lykkelig over at det kunne lykkedes med så kort varsel. Stor ros (igen) herfra.

Murer & Entreprenør Jakob Sørensen ApS​

Skiftet nogen ruder

Super nem at få fat I og kom som aftalt. Og resultatet er rigtig godt.

Thomas Agertved​

New Yorker brusevæg med dør

En speciel designet opgave der blev udført til perfektion. Flotte detaljer, finish og materialer. Imødekommende og venlige håndværkere. Kan kun anbefales på det varmeste.

Jane Hegner Mortensen

Monteret brusevæg, vindue og skiftet diverse glas

Michael er yderst professionel, og dygtig til sit fag. Han holder sine aftaler, og prisen kan ikke diskuteres.

Har brugt ham flere gange, og ringer helt sikkert til ham igen, når der skal skiftes, eller monteres, mere glas :)

TJ Autoteknik

FAQ – Oftest stillede spørgsmål om termoruder

Hvad koster montering af en termorude?

Prisen afhænger af rudens højde, bredde, tykkelse og opbygning. Valget mellem 2-lags og 3-lags glas samt eventuelle særlige funktioner har også betydning for den samlede pris.

På vores side om priser kan du se et aktuelt priseksempel på en 2-lags lavenergirude. Priseksemplet omfatter moms, opmåling, levering og montering samt bortkørsel af gammelt glas og affald. Kontakt os med oplysninger om dine vinduer, hvis du ønsker et konkret tilbud.

Hvordan kan jeg se, om en termorude er punkteret?

Fugt eller dug mellem glaslagene er et typisk tegn. Dug, der kan tørres af på rudens indvendige eller udvendige side, skyldes ikke nødvendigvis en punktering.

Kan I udskifte ruden uden at skifte hele vinduet?

Ja, hvis ramme og karm er i god stand og kan rumme den nye rude, kan vi nøjes med at udskifte glasset.

Kan termoruden fremstilles på mål?

Ja. Vi måler vinduet op og bestiller en rude med de mål og den opbygning, som passer til rammen.

Hvilken garanti får jeg på en ny termorude?

Der ydes fem års garanti på alle vores termoruder og energiruder.

Tegn på en punkteret termorude

Dug på den udvendige eller indvendige side af vinduet betyder ikke nødvendigvis, at ruden er punkteret. Det tydeligste tegn er fugt, dug eller et gråligt slør mellem glaslagene, som ikke kan tørres væk fra nogen af siderne.

Det opstår, når forseglingen omkring ruden ikke længere er tæt. Når fugt kan trænge ind mellem glassene, mister termoruden en del af sin isolerende funktion. En punkteret termorude kan ikke åbnes og tørres permanent; den forseglede rudeenhed skal som udgangspunkt udskiftes.

Få et tilbud på en ny termorude

Kontakt VP Glas på telefon 70 60 58 40 eller e-mail info@vpglas.dk, hvis du har en punkteret rude eller ønsker bedre isolerende glas. Vi hjælper med opmåling, rådgivning og montering og udarbejder gerne et uforpligtende tilbud.

Din lokale glarmester i Køge

Vi har base i Køge og dækker herfra hele Sjælland.​

Årets Glarmester

Vi er stolte over at være kåret som Årets Glarmester i 2025 og 2026 af Anmeld Håndværker.

Leverer et veludført arbejde

At levere et tilfredsstillende og veludført stykke arbejde er vigtigt for os.

Over 20 års erfaring

Vi har arbejdet i brancen i mere end 20 år.

Stærke priser på kvalitetsløsninger

Vores produkter er kendetegnet ved den høje kvalitet. Læs mere om vores priser og se flotte eksempler på vores udførte arbejde.​

Få et uforpligtende tilbud

Ønsker du at høre mere om de mange muligheder, vi kan tilbyde dig, eller ønsker du et uforpligtende tibud på din opgave?

Ring til os på telefon 70 60 58 40 eller udfyld formularen. Vi har døgntelefon, hvis uheldet skulle være ude.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Vi besvarer henvendelser inden for 24 timer.

​Felter markeret med * skal udfyldes.

​VP Glas - alt i glas

Vi sætter en ære i vores håndværk og bygger på tillid. Vi overholder vores aftaler og tidsplan, har en stor kundetilfredshed og en stor bred kundekreds.

Med andre ord, vi udfører alt indenfor glasløsninger og er åbne over for alle idéer.

white-facebook-box-line white-instagram-line

Telefon

70 60 58 40

VP Glas – CVR: 42312274